Bruno Ingemann tager fat p? de anonyme steder i sin artikel om Stedets tale. Alts? ikke Eiffelt?rnet og Sacr?-Coeur. Ikke Triumfbuen og N?tre Dame. Det er derimod hvad man kunne kalde for ikke-steder. Den almindelige gade. Men hvad kan den almindelige gade fort?lle som et visualitetens sted? Ingemanns projekt er b?de et forskningsprojekt og et samtidskunstprojekt. Ved hj?lp af en r?kke spilleregler har han fotograferet og konstrueret 16 steder i Paris gennem hvad han kalder for ?Den visuelle unders?gelse med brug af fotografiet som medie?, og har dermed skabt nogle overraskende og originale fotografier. Det centrale i projektet er at unders?ge relationen mellem oplevelsen af et ?sted? i forhold til dels oplevelsen af en billedproduktion i relation til dette sted, dels oplevelsen af de f?rdige billeder i et udstillingsrum. Det er en unders?gelse af gr?nselandet mellem i-sted-s?ttelse og i-tale-s?ttelse, og dermed en unders?gelse af relationen mellem den visuelle ?tale? og ?tale?. Hvordan kan en visuelt unders?gende metode give nye oplevelses- og receptionsm?der af et sted ? og hvordan kan man ?tale? om det?
