Litteraturen skaber sin egen realitet, sin egen verden, hvilket er et ganske centralt forhold indenfor den moderne litteratur, hvor sproget ikke kan komme "bag om sig selv". Uafh?ngigheden af andre diskurser bevirker ogs?, at sproget bestandigt tvinges til at henvise til sig selv, ligesom det tvinges til at fordoble og multiplicere sig i ?n uendelighed af variationer og indvendige forbindelser. Litteraturen bliver en verden indeholdt i sin egen struktur. I essayet "Pens?e du Dehors" ("T?nkningen af det udenfor") fra 1966 illustrerer Michel Foucault dette ved at analysere udsagnet 'jeg taler'. 'Jeg taler' kan omskrives til 'jeg siger, at jeg taler'. Udsagnet bekr?fter sit eget udsagn, idet genstandsleddet i 'jeg taler' er lig sig selv - uden passage til noget andet udenfor sig selv. Deraf litteraturens indvendighed, der ganske oplagt kan kritiseres for at fremst? som mere og mere fjern, kryptisk og fiktiv. Medmindre man alts?, som jeg selv, opfatter det tomrum, som litteraturen bev?ger sig i, som frugtbart og affirmativt i en s?dan forstand, at det virkelig udg?r og udtrykker 'n?gonting annat/ alltid n?gonting annat -", som Gunnar Ekel?f insisterer p? i og med sin paradoksfyldte digtning. Litteraturen vil da kunne l?ses og analyseres p? anden vis, fjernt fra repr?sentationernes tyranni, som en synligg?relse af 'det udenfor', som Foucault ben?vner det i sit essay, og som hos Ekel?f svarer til mystikkens intet. Mit opl?g tager afs?t i ovenn?vnte refleksioner i dialog med Ekel?fs prosatekst "I Fonden", og giver indblik i visse aspekter af unders?gelsesfeltet i kapitel IV af min igangv?rende afhandling At t?nke med Ekel?f.
