Engagement, handling og l?sning. Adorno vs. Oksanen

Abstract

I sin polemik mod Sartres opfattelse af ?valgholdning? som etisk imperativ for den menneskelige tilv?relse generelt og for forfatterens virke specifikt, insisterer Adorno p? kunstens form som engagementets sted ( essayet ?Engagement? (1962), her citeret efter Kritiske modeller, Rhodos 1972). Sartes forestilling om holdning forbliver, mener Adorno, upr?gnant og subjektiv og fremmed over for kunstens egentlige forpligtelse. Den bestemmer han som en vilje, der ikke er lagt ind i v?rket, men er v?rkets ?egen gestus over for virkeligheden? og siger i forbindelse med sin analyse af Beckett, at ?ethvert engagement over for verden m? opsiges, for at ideen om et engageret kunstv?rk kan opfyldes?. Det drejer sig imidlertid hos Adorno ikke blot om at privilegere formen over indholdet, men ogs? om, at kunsten m? respektere sagforholdene, tilskuerens umiddelbare tilfredshed ved at se en j?disk pige i Chaplins Diktatoren sl? SA-m?nd i hovedet med en stegepande ? uden et modangreb, bliver for let en sejr, satiren er for letk?bt. Kunstv?rkets gestus er hos Adorno performativ, sp?rgsm?let er her som i alle andre diskussioner om relationen mellem kunst og politik, p? hvilke ?stetiske pr?misser denne handlen kommer til veje, og hvad og hvordan den betyder. Det sidste sp?rgsm?l implicerer ogs? l?sningen og kunstens sociale liv, herunder, formidlingen, kritikken, undervisningen og f.eks. biblioteket. Jeg vil diskutere engagementet som ?stetisk form, handling og reception gennem en l?sning af Sofi Oksanens prisbel?nnede roman Renselse (2008, d.u. 2010), der i sin tematik l?gger et dobbeltspor. Den handler om passionerne, om seksuel lidenskab, jalousi, angst, hemmeligheder ? og den handler om overgreb og forbrydelser, begge dele i t?t forbindelse ? men hvilken? ? med en politisk historie om nazisme, kommunisme og mafiaernes bev?gelser gennem det befriede, men i mange henseender stadig besatte, ?steuropa i de f?rste ?r efter murens fald. Handlingen bes?tter ogs? l?seren, med element?r sp?nding, med t?t og fysisk sansning og med en privilegeret men n?je udm?lt adgang til hovedpersonernes erindring og bevidsthed. Den handler ikke blot om, den handler med l?seren, og man kan sp?rge, med dens passionshistorier in mente, p? hvilken m?der engagement og politik indg?r som del af det litter?re v?rk og dets realisation i l?serens bevidsthed og litteraturens sociale liv.